Hjørring Kommunes kampagne ”Bevar dit træ for eftertiden” er initieret i samarbejde med FBL-Hjørring. Kampagnen giver kommunens borgere mulighed for gratis at få tinglyst træer, som er værdifulde af forskellige årsager.
Der kan være tale om gamle majestætiske træer, eller om træer, der gør indtryk ved deres skønhed i fx farver eller grenværk. Træet kan også have en særlig relation til huset, eller være plantet af en særlig årsag.
Hjørring Kommune beskriver kampagnen nærmere her: “Bevar dit træ for eftertiden”.
En tinglysning vil beskytte træet mod sidenhen at blive fældet. Bliver en fældning nødvendig, skal et erstatningstræ plantes.