Klimaforbedring

Træplantningerne forbedrer vores klima ved at give læ, de køler og skygger og binder støvet, og luftens temperatur sænkes måleligt. I forhold til forureningen fra trafikken har træerne også en vigtig rolle, idet de ved deres respiration tilfører luften ilt og medvirker til at nedbringe mængden af kuldioxid ved at optage CO2 fra luften og lagre kulstoffet gennem mange år.

Det globale og lokale klima ændres, og i de senere år er der forekommet hyppigere og større regnskyl, hvor det kan være svært for kloaknettet at aflede vandet. Her kan træer binde og omsætte meget af vandet i rodzonen, og skabe øget gennemtrængelighed af jordlagene. Kronerne opsamler også vandet og forsinker på den måde vandet i at nå kloakniveau.

Vandløb og søer har gavn af en træers skyggevirkning på delstrækninger. Spredte træer, typisk rødel, langs vandløb er med til at skabe gode variationer i vandløbene, og de skygger så solen ikke kan opvarme vandet. Dermed kan vandet rumme et større iltindhold, så fisk og smådyr får bedre levevilkår. Det betyder også at der ikke vokser så mange vandplanter – grøde – i træernes skygge, og trærødderne kan give god sikring af brinken.

 

T7b
Lavbevoksede træer ved Tversted søerne er en indikator på ren luft.
Marts 2012.

Retur