Nordre Anlæg ligger på den nordlige del af bakkeøen, som Hjørring by ligger på, i et område, hvor der formodes at have været adskillige gravhøje. I middelalderen har dette område været bevokset med kratskov omkring Toelhøj, men skoven gik sandsynligvis i midten af 1500-tallet til grunde på grund af hugst og dyregræsning.
Fra 1860 var konsul Jørgen H. Nielsen plantage-inspektør på byens vegne. Udover Bagterp Plantage, Svanelunden og Skt. Knuds Kilde tog han også initiativet til tilplantning af Møllebakkerne nord for byen. Her blev en tidligere byfælled tilplantet i 1871, og anlægget kaldtes Nordre Anlæg. Her havde det været vanskeligt at dyrke jorden på grund af det kuperede terræn; i stedet blev det brugt til græsning for byens dyr. Området kaldtes Møllebakkerne, da der her har ligget adskillige vejrmøller.
Gammel Skagen Landevej som hulvej.
Arealet lå nord for bygrænsen ved Nørre Torv og var omgivet af marker. Fra middelalderen har der eksisteret en vej nordpå fra Hjørrings bymidte mod Skagen. Ud fra Jørgen H. Nielsens bevarede skitser over anlægget i Møllebakkerne er anlæggets oprindelige afgrænsning usikker, og det har muligvis ikke været tanken at Gammel Skagen Landevej skulle passere anlægget, men det gamle vejspor kan ses som en hulvej gennem det nuværende Nordre Anlæg og videre gennem Hjørring Bjerge. I 1800-tallet blev Ny Skagen Landevej anlagt længere mod øst. Parkens nordlige spids er formentligt tillagt parken efter år 1900.
Vandgraner med smukke stammer.
Anlægget afgrænses i dag af Hirtshalsvej, Klonhøjvej og parcelhusgrunde. Oprindeligt førte en elmealle gennem anlæggets længderetning fra Nørre Alle til Klonhøjvvej (langs parkens nuværende vestskel). Parken har mod syd og nord været afgrænset af et stakit. Det er uvist om de oprindelige tegningers pavilloner og udsigtshøje med terrasser har været realiseret.
I begyndelsen af 1900-tallet yndede Hjørringborgerne at tage på tur til det kuperede anlæg med gode udsigter, men i 1912 kan man læse en avisartikel om byens anlægs forsømte tilstand. Den tidligere så virksomme konsul Jørgen H. Nielsen er død, og de kommunale myndigheder opfordres til at ansætte en kyndig gartner til at vedligeholde anlæggene. I 1930 skriver avisen imidlertid, at byens forskellige anlæg nu bærer vidnesbyrd om at være under kyndig pleje, og de vekslende kommunegartnere roses for indsatsen. Under 2. verdenskrig forfaldt parken igen, og især den sydlige del blev ødelagt af tyske panserkøretøjer. Muligvis blev også på det tidspunkt den sydlige del af elmealleen ned til Nørre Alle fældet.
Hirtshalsvej med bøgehække og askelund ved Nørre Allé.
Sidst i 1990-erne blev restarealets buskads og træer ryddet, og der blev plantet et system af asketræer i græs, og der blev sat en bøgehæk langs fortovet ved Hirtshalsvej. En tilsvarende hæk blev plantet langs det modstående fortov mod Nordre Anlæg, og hækkene holdes lave, således at forbipasserende får indblik til træerne i anlægget og restarealet. Over for parkens indgang er der etableret en flisebelagt passage til Nørre Allé, så der både er en visuel og funktionel sammenhæng mellem de grønne arealer, som i sin tid blev adskilt af vejanlægget.
Søjle-ege.
Ved Klonhøjvej står 12 højstammede nauer.
I parkens sydlige del er dammen blevet tørlagt, opfyldt og omdannet til et rhododendronbed. Heromkring findes gamle høje bøgetræer, naur og vandgraner med smukke stammer. De sjældnere arter som tempeltræ (Ginkgo biloba) og tulipantræ (Liriodendron tulipifera) står trykket mellem buske og andre træer og er ikke kommet i højden.
Elmealleens træer er for længst faldet for elmesygen, og man har valgt at markere den korte stistrækning med søjle-eg. Hvor stien støder ud i Klonhøjvej findes en samling af tolv højstammede naur.
Hulvejens terræn er uændret og stadig markeret langs begge sider med seljerøn. Vest for hulvejen findes et græsplateau og skovbevoksning, og øst for hulvejen ses flere høje gamle naur, ask og ahorn op mod de tilstødende parcelhuse.
Anlæggets skovbevoksning.