x
x
x
x
x
x
x
Foto 1: Rastepladsen ser fra øst, i forgrunden et vildæbletræ
Foto 2: Rastepladsen set fra vest. I plantagen flere store fritstående ædelgraner
Fotos juni 2015
Plantagen på ca. 6 ha er beliggende ca 1 km øst for Tversted, ved Tversted sportsplads.
Arealet syd for Skagensvej har i gammel tid været udlagt som fælled, dvs. et område hvor egnens beboere frit kunne hente lyngtørv og ler til vedligeholdelse af bygninger. Senere, indtil 1970, er arealet blevet brugt til losseplads. I begyndelsen af 1970-erne fik kommunegartneren planeret arealet og tilkørt rabatjord til afdækning, der blev plantet varieret skov og sået græs i en lysning, som har direkte adgang fra Skagensvej.
Der er siden 1973 foretaget udtyndingshugst i plantagen. Beplantningen består af ædelgran, hvoraf der stadig findes flere smukke store fritstående eksemplarer, skovfyr i blanding med bøg, eg, birk og røn samt enkelte lærk og ahorntræer. Træerne er blevet underplantet med mindre løvtræer og –buske, bl.a. har skolebørnene i Tversted haft plantningsdage i plantagen.
Plantagen er en frodig lystskov med et varieret udtryk med træer i forskellige aldre. Driften består (bør bestå) i udtyndingshugst efter behov, måske hvert 3.-4. år, græsslåning på rastepladsen, og vedligeholdelse af rastepladsens inventar, borde og bænke og legeudstyr.
Området har været meget brugt af Tversted Skole (nu nedlagt, red. 2016), og den besøges meget af både den lokale befolkning og turister.
Det kan nævnes, at den oprindelige fælled også omfattede et mindre areal nord for Skagensvej, hvor Tversted-Uggerby Kommune havde stenplads. Her blev indsamlede marksten samlet og slået til skærver til brug i vejbygning.
(Kilde: Johannes Skov, kommunegartner i Hirtshals Kommune 1971-96)