Bygninger og have ved Amtmandstoften nr. 1 i Hjørring blev fredet i april 2010. I fredningskendelsen anfører Kulturstyrelsen, at bygninger, forplads mellem sidefløjene samt haven har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Forplads og have indgår som en afgørende helhed med bygningerne. Dertil kommer, at haven er den eneste bevarede rest af 1800-tallets store haver i Hjørring. Havens bærende fredningsværdier knytter sig især til den store plæne syd for hovedbygningen, det pittoreske lysthus og pergolaen. Videre lægges der vægt på at bevare hæk og stensætning (mur) mod Brinck Seidelins Gade, den bagvedliggende trærække og trappen med granittrin, samt de klinkebefæstede havestier.
Amtmandsboligen er tegnet af professor arkitekt Hack Kampmann (se www.fblihjoerring.dk under temaer/arkitekter).
Boligen afløste en tidligere amtmandsbolig i Østergade. Bygningen blev opført 1909-10 og havens omfattende jordarbejder og anlæg blev etableret i 1910 og årene derefter, i øvrigt samtidig med anlæggelsen af Brinck Seidelinsgade.
Græsplænen syd for amtmandsboligen.
xx
Amtmandsboligen i Brinck Seidelinsgade set fra nordvest.
Haveplanen er udarbejdet af Edvard Glæsel, som er blevet kaldt “den sidste landskabsgartner”, idet han danner overgang til “den arkitektoniske havestil”. Nærmest bygningerne ses et regelmæssigt formsprog med enkle linier, hvor haven fungerer som en udvidelse af husets rum. De fjernere arealer er fortsat i den kendte landskabelige havestil. Haven syd for bygningerne gik oprindeligt helt ned til Parallelvej, men blev i 1960 formindsket for at give plads til en ny administrationsbygning til Hjørring Amt, den nu nedlagte politigård. Midt i 1970-erne blev endnu en bid af haven og den skovbevoksede skråning inddraget til politigårdens nye adgangsvej og parkering.
Bygningerne var klar til indflytning i september 1910. Haven fungerede i perioden fra 1910 til 1970 som privat have for 5 forskellige amtmandsfamilier, og havens anvendelse var først og fremmest til praktisk nytte og som prydhave. Der blev plantet frugttræer, anlagt to køkkenhaver med frugtbuske, kartoffel-, asparges- og kålbede m.v., og i prydhaven sås blomsterbuske, bl.a. forædlede syrener og opstammede roser, vildvin og blåregn samt buksbom til indfatning. Det østlige haverum med lysthuset var en blomsterhave med bl.a. lavendler. Pergolaen med de hvidmalede betonsøjler var bevokset med klatreroser, klematis og caprifolie, og langs pergolaen var der anlagt et bredt staudebed.
Pergolaen. Et udsnit af havens træer.
Skråningen mod syd var skovbevokset med smalle stier og trapper. I havens laveste del fandtes i mange år en tennisbane og en grov-køkkenhave.
Amtsgården på Amtmandstoften, der ejedes af Indenrigsministeriet, stod tom fra sommeren 1970, men bygningerne og anlægget blev det følgende år overført til Justitsministeriet som civilretsbygning og dommerkontor.
Hjørring Kommune overtog havens vedligeholdelse i 1977 og haven blev åbnet for offentligheden. I en årrække var haven skulpturhave med værker af anerkendte kunstnere, men efter nogle år, hvor haven ikke var meget besøgt, blev skulpturerne flyttet til mere synlige placeringer i byen.
I 1992 havde Kommunen opsagt kontrakten med Justitsministeriet om havens vedligeholdelse, og haven blev derefter kun passet med græsslåning og den mest nødvendige renholdelse og beskæring. Havens forfald begyndte, og FBLs fotos fra 2012 viser havens tilstand, som dog rummer en vis skønhed i forfaldet.
Havens klare rumopdelinger har trængt til at blive strammet op, og stiernes klinkebelægning til en opretning. Pergolaen har fremstået huleagtig, helt overgroet af vedbend, og langs dens vestside sås kun rester af det brede staudebed. Hestekastanjens bladhang og de store rhododendronbuske lukkede sig tæt om lysthuset, som var blevet udsat for omfattende hærværk. Skråningen med de høje træer mod sydøst var groet til i vedbend, som næsten skjulte stier og trapper.
Adskillige store træer vurderes dog at kunne leve mange år endnu, og havens disponering og grundelementerne fremstår stadig som oprindeligt tænkt, i fint samspil med bygningerne.
Ovenstående er et sammendrag af landskabsarkitekt Esther Mortensens artikel Amtmandshaven i Hjørring, som findes i bogen Vendsyssel NU&DA 2011-2013 udgivet af Vendsyssel Historiske Museum.
Bygningerne og haveanlægget er blevet restaureret af Realdania Byg i samarbejde med arkitekter Kjaer & Richter og Preben Skaarup Landskab, Aarhus.
I bogen Amtmandsboligen i Hjørring, udgivet af Realdania Byg 2014, hedder det bl.a. om haveanlægget: ”Målet har været at genskabe haven i den udstrækning, det har været muligt og med de hensyn, der nødvendigvis må tages i nutiden, og således skabe et attraktivt, offentligt tilgængeligt haverum i byen med mulighed for at danne ”smutveje” mellem byens gadestrøg og væsentlige knudepunkter i centrum…. For at imødekomme kravet om en mindre pasningskrævende have er flere elementer udført i en forenklet form.”
December 2012.
Pladsen foran Amtmandsboligen
Quercus cerris, (kaldet frynse-eg eller tyrkisk eg). Billederne er fra 2012.
Bygningens betydning bliver fremhævet ved at anlægge en lille plads foran. Senere er pladsen yderligere fremhævet ved opstilling af Tyrebrønden af Jan Buhl i 1943.
Egetræerne omkring brønden er sandsynligvis plantet i samme forbindelse.